Med mere end 10 års erfaring fra Svineriet med Nytårs take away i gastronomiklassen , kan vi prale af at være de ældste i denne disciplin - det forpligter…. I år skærer vi igen helt ind til benet i en limited udgave og laver kun 200 menuer med 4 retter. Pris kr. 400.- ved minimum 2 personer...
Nytårs Take Away menu 2014/2015
Så er vi igang - En god mundfuld
Gravad oksefilet med hjemmlavet salsa og urtecrumble
Ingen nytårsmenu uden fisk & skaldyr
Hvidvinsdampet nytårstorsk - marineret hummerhale på sprød bund, gulerødder i to versioner - syltede æbler med gule sennepsfrø og rødbede på en anden måde.
Den varme smagfulde hovedret
Rosmarin grillet velhængt dansk oksefilet, sprøde vintergrøntsager, kartofler, selleripure, syltede tragtkantareller og sauce med citrontimian.
Aftenens søde indslag
Tæt chokoladekage med chokolade hindbærmousse og citron creme med havtorn
Gastro & Vino´s nytårsmenu er i år 4 retter (apetizer - forret - hovedret & dessert) samt hjemmebagt langtidshævet brød kr. 400.-
Bemærk Der kan forekomme mindre ændringer i tilbehør til menu efter sæsonudsving.
Vi kæler for detaljen - kun 200 kuverter - Minimum 2 kuverter.
Afhentning d. 31. december - se tidspunkt på billetten.
Som altid når vi laver nytårsmad er der udførlig, informativ vejledning med billeder af de enkelte retter. Gode tips og råd undervejs. Info og vejledning mailes til jer mellem jul og nytår.
Til nytårsmenuen forkæler vi jer gerne med en luksus vinmenu af det bedste vi kan byde på!
Vinmenu til 4 personer kr. 600.-
Det kan ikke undre nogen at Gastro & Vino tager årets nytårs take away op på lige fod med resten af restaurationsbranchen. Da vi dengang for mere end ti år siden var de første der lavede nytårs take away var det med stor undren fra vores kolleger. Det er det ikke længere. Alle udbyder nytårsmenu ud af huset - til glæde for den travle familie og for dem som vil bruge tiden på gæsterne i stedet for selv at overpreforme i køkkenet. Vi er stolte over vi var med til at sætte netop den bold i søen.
Fra nogle få hundrede kuverter og helt op på næste to tusinde af slagsen, kan man vist roligt sige at vi har prøvet det meste. I år har vi valgt en menu lige efter bogen. Vi har valgt at lave en nuanceret og elegant udgave med gode detaljer. Derfor laver vi kun 200 kuverter, hvilket vi synes er ganske interessant i et udbud hvor mængde er blevet dagsordnen.
Vi glæder os til at tage imod jeres bestillinger.
Michael Larsen